Sommerhus med eventyrhave i Kulhuse
Kulhuse
Vis kort
Hus
52 m²
4 gæster · 2 soveværelser
Vis værelser
Strand
446 m
Dette stemningsfulde sommerhus i Kulhuse ligger på en stor, privat naturgrund kun få minutters gang fra den lavvandede sandstrand ved Isefjorden. Her er dagene enkle – morgenkaffe på verandaen, en tur til vandet, lange eftermiddage i haven og aftener på terrassen eller omkring bålet. Om vinteren rykker hyggen indenfor efter en gåtur, med ild i brændeovnen der spreder varme og ægte sommerhusstemning.
De store vinduer i stuen trækker haven og lyset helt ind i huset, og det store alkovevindue er et af husets hyggeligste steder. Her kan man sidde med en bog eller en kop kaffe og kigge ud på træerne, fuglene og de egern, der ofte kommer forbi. Fra køkkenet er der morgensol og direkte udgang til den lille veranda.
Haven er en stor, vild og helt privat eventyrhave med gamle træer, frugttræer, vinranker og bærbuske. Små stier snor sig gennem grunden, og bagerst mellem træer og høje brombær ligger bålstedet. Der er to terrasser, liggestole og havemøbler, og til børnene er der stor trampolin, slackline og træningsringe i træerne.
Få minutters gang fra huset ligger Hjortestranden, en rolig, børnevenlig sandstrand med lavt vand. Ved lavvande kan man gå gennem vandet ud til den lille ø Alholm. SUPs, kajakker og snorkeludstyr står klar til fri afbenyttelse, og der er også cykler til både børn og voksne, så det er nemt at tage på små ture i området.
Kulhuse Havn og Nordskoven ligger tæt på. Fra havnen kan I tage den lille færge Columbus over fjorden til Lynæs og besøge Lynæs Surfcenter og Hundested. I området finder I også Jægerspris Slot og Hansen Is.
Det er et sommerhus med sjæl, masser af udeliv, natur og plads omkring sig – tæt på vandet og langt fra følelsen af hverdag.
- Hængekøje
- Udendørs spil
- Udendørsbruser
- Parasol
- Havemøbler
- SUP-boards
- Terrasse
- Trampolin
- Privat have
- Aircondition
- Brætspil
- Bøger
- Strøm
- Varmepumpe
- Rindende vand
- Brændeovn
- Kaffemaskine
- Emhætte
- Fryser
- Ovn
- Brandslukker
- Røgdetektor
Highlights fra Mette
Vært siden august 2026
- Få minutters gang fra Hjortestranden, en skøn lavvandet sandstrand
- Kajakker, SUPs og cykler står klar til små eventyr
- Stor, privat naturhave med bålsted og hyggelige kroge
Vi er en familie på fire, Alva, Storm, Jonathan og Mette. Til daglig bor vi i København.
Sommerhuset er vores lille fristed, hvor tempoet falder, og vi nyder naturen, stranden og rolige dage sammen.
Vi elsker det fredelige sommerhusliv, den store vilde have og små eventyr ved vandet og i området.
Når vi ikke selv er her, håber vi, at andre vil nyde stedet lige så meget som os.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Lignende steder
Steder med et lignende look
Book the look
Få inspiration til din næste ferie eller søg efter din personlige drøm
Fortab dig i endeløse sandlandskaber, inden du bader i bølgerne.
Skovbad under høje træer – lad roen brede sig i hele kroppen, og mærk den bløde skovbund under dine tæer.
Træd ind i historiske hjem fulde af fortællinger – steder med patina, charme og tidløs karakter.
Sådan bruger du Landfolk
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.