60’er hus med genbrugsfund og ægte sjæl
Rågeleje
Vis kort
Hus
61 m²
Op til 3 gæster
2 soveværelser
Vis værelser
I bydes velkommen af et sjælfuldt og meget personligt indrettet sommerhus, hvor der er kræset om detaljer og farvevalg med tapeter fra Helene Blanche og maling fra Farrow & Ball. På den måde bliver der bygget bro mellem sommerhusets gamle 60’er sjæl og den moderne, nutidige indretning.
I køkkenalrummet kan I nyde jeres måltider omkring det runde spisebord med udsigt til haven gennem den store glasskydedør, der lukker masser af lys ind. I det store soveværelse er der også en stor glasskydedør, hvor I kan gå til ro med udsigt til stjernehimlen. Hele vejen rundt om sommerhuset er der en terrasse, hvor I kan
slappe af og nyde haven alt efter, om I vil have sol eller skygge.
Haven har høje træer, buske og plankeværk, der giver jer privatliv og tid til at være helt jer selv, uden at skulle tænke på andre omkring jer. Når I til gengæld trænger til at opleve Rågeleje, er sommerhuset placeret centralt i området. I er i gåafstand til Rågeleje Strand, der er kendt for sine gamle, stribede badehuse og en kort køretur fra Rabarbergården, hvor I kan opleve økologi og bæredygtighed gennem lækker mad og spændende events.
- Havemøbler
- Terrasse
- Brætspil
- Bøger
- Barneseng
- Varmepumpe
- Barnestol
- Legetøj
- Brændeovn
- Kaffemaskine
- Opvaskemaskine
- Elkedel
- Emhætte
- Fryser
- Ovn
- Chromecast
- TV
- Trådløs musikafspiller
Highlights fra Rasmus Gamél
Vært siden november 2022
- Træd ind i et sommerhus, der kombinerer det moderne med en stilfuld 60’er stemning
- Placeret midt i Rågeleje, så I har adgang til byens muligheder og samtidig er tæt på naturen
- Sommerhuset har en stor privat have, hvor I kan slappe af og være helt jer selv
Vi er en familie på fire fra Nørrebro bestående af Emilie og Rasmus og vores to små eventyrlystne børn Alma og Otto. Vi nyder i høj grad at køre nordpå til vores lille sommerhus, som vi ser som vores ultimative pusterum, hvor natur og nærvær er i højsædet.
Sommerhuset er oprindeligt fra 1962, hvor der kun har været én ejer før os. Vores sommerhus er udstyret med moderne køkken med opvasker og induktion, så alting bliver lidt nemmere. Derudover har vi istandsat og moderniseret sommerhuset, så der er masser af personlighed og charme til stede.
Vi elsker Rågelejes landsbystemning, den vilde natur og ikke mindst områdets børnevenlige strande og udsigtspunkter. Vi handler ofte ind ved købmand Michael, Rutas Kiosk eller iskiosken ved Søstjernen. Vi spiser lækker italiensk pizza ved Il Terrazzo, plukker jordbær ved Rokkedyssegård eller tager på tur til Gilleleje.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Lignende steder
Steder med et lignende look
Book the look
Få inspiration til din næste ferie eller søg efter din personlige drøm
Fortab dig i endeløse sandlandskaber, inden du bader i bølgerne.
Skovbad under høje træer – lad roen brede sig i hele kroppen, og mærk den bløde skovbund under dine tæer.
Træd ind i historiske hjem fulde af fortællinger – steder med patina, charme og tidløs karakter.
Sådan bruger du Landfolk
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.