Nordisk ø-sommerhus nær skov og vand
Orø
Vis kort
Hus
75 m²
6 gæster · 2 soveværelser
Vis værelser
Strand
7,5 km
Kæledyr er tilladt
På den lille ø Orø i Isefjorden ligger dette moderne sommerhus ved siden af en skov og blot en kort gåtur fra vandet. Her kan man sætte en kajak i vandet og lade hundene få en dukkert. Men vil man selv gerne i vandet, er Orøs eneste og meget børnevenlige strand en lille cykeltur væk.
Indretningen er nordisk, luftig og moderne, og her er tænkt over alle detaljer. Alt er indrettet med en blanding af gamle og nye møbler i lys, nordisk stil. Huset består af en åben planløsning med et fuldt udstyret køkken, stue og spiseplads, og så er her to dejlige soveværelser. Forsyningen af varmt vand er begrænset, så her må tages lidt korte brusebade – i ægte ø-stil.
I stuen er der en hyggelig brændeovn at lune sig ved, og I finder mere brænde – som er inkluderet – i skuret ved siden af huset.
Om sommeren kan I nyde solen på terrasserne, børnene kan hoppe på trampolinen og bruge sommerhusets zip line i haven, eller måske får I lyst til at lave lejrbål. Den bakkede have ligger lige op til en lille skov, og hvis I er heldige ser I måske et par hjorte på deres gåtur, der sommetider krydser haven om morgenen.
Hvis I har hund, er den mere end velkommen – så længe I har den i hundesnor hele tiden af hensyn til vores naboer. Ankommer I til huset i bil, så parkér i vores indkørsel ved siden af huset – her må ikke parkeres på grusvejen. Vær opmærksom på, at kommer I med offentlig transport til øen er afstanden fra Holbæk færge på Orø til huset fire kilometer, og der findes ikke taxa på Orø. Enten kan I gå hen til sommerhuset eller prøve at få et lift – normalt er folk meget hjælpsomme. Værterne er også gerne behjælpelige med at sætte en eller to cykler af ved havnen til jer.
- Udekøkken
- Parasol
- Havemøbler
- Terrasse
- Trampolin
- Varmepumpe
- Barnestol
- Vaskemaskine
- Brændeovn
- Kontorstol
- Kaffemaskine
- Opvaskemaskine
- Elkedel
- Emhætte
- Fryser
- Mikrobølgeovn
- Ovn
- TV
- Trådløs musikafspiller
Highlights fra Morten
Vært siden marts 2022
- Sommerhuset ligger blot 500 meter fra vandet
- Her er indrettet lyst, rolig og nordisk med gennemtænkte detaljer
- I haven er der en zip line, børnene kan lege på
Vi hedder Morten og Mette Marie, og sammen med vores datter bor vi til dagligt i København. Vi arbejder med kunst og fotografi, og vores datter går i skole. På Orø, hvor sommerhuset ligger, er der masser af fred og ro. Det er en lille ø med et supermarked, en kirke og et par små steder at spise simpel mad. Her skal man bare slappe af og nyde naturen, brændeovnen og hinanden - og det er derfor, vi elsker Orø så højt.
Ankommer du i bil, så kør indtil du når Hammer Bakker (med postnummeret 4050 Skibby). Hammer Bakke-færgen sejler til Orø på 6 minutter og afgår hvert 20. minut om dagen og hvert 30. minut om aftenen efter kl 19:00. Første færge om morgenen er kl 06, og sidste færge er kl. 23.30.
Hvis du rejser til Orø med tog, er den nemmeste vej til Holbæk og derefter med færgen fra Holbæk til Orø. Afstanden fra Holbæk færge på Orø til huset er 3 km.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Lignende steder
Steder med et lignende look
Book the look
Få inspiration til din næste ferie eller søg efter din personlige drøm
Fortab dig i endeløse sandlandskaber, inden du bader i bølgerne.
Skovbad under høje træer – lad roen brede sig i hele kroppen, og mærk den bløde skovbund under dine tæer.
Træd ind i historiske hjem fulde af fortællinger – steder med patina, charme og tidløs karakter.
Sådan bruger du Landfolk
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.