Arkitekttegnede hus nær Rørvig Strand
Nykøbing Sjælland
Vis kort
Hus
70 m²
5 gæster · 2 soveværelser
Vis værelser
Strand
4,4 km
Tæt på Rørvig Strand på en stor ugeneret naturgrund ligger "Pastorens Hus" - et arkitekttegnet sommerhus, der appellerer til ro og fordybelse. Her kan I lade jer omfavne af den enkle og lette indretning og samtidig føle jer hjemme i rummenes lune stemning.
Her er lyset specielt året rundt, og de store vinduer i stuen giver et beroligende kig til haven som skaber en behagelig nærhed til naturen. Indretningen er stilfuld og I vil hurtigt mærke den japanske inspiration i husets enkelthed og ærlige materialer. De bløde naturfarver og personlige detaljer giver varme til rummene. Huset byder på et lille, men veludstyret køkken, et badeværelse, en stue med spiseplads samt to værelser – ét med køjeseng ideelt for børnene, og ét med dobbeltseng og direkte udgang til haven.
Mod syd og vest venter en stor træterrasse, hvor I kan nyde morgenkaffen, slappe af i solen, og samle jer under parasollen om aftensmaden mens den vilde naturgrund omkranser jer. Mod øst finder I en lille gård, hvor I kan nyde et ugeneret bad under udebruseren og mod nord er der gynger og en badmintonbane, hvor I kan udfordre hinanden med ketcheren i en ægte feriedyst.
Området byder på mange oplevelser. Prøv at fange fisk og krabber på Rørvig Havn, smag is på Lodsoldermandgården, besøg Kunsthal Brantebjerggård eller tag en tur til Højsandet, Nakkehage Strand og Sandflugtsplantagen.
Cykler
Tæt på vandrestier
Liggestole
Hængekøje
Udendørsspil
Udendørsbruser
- Parasol
- Havemøbler
- Terrasse
- Trampolin
- Brætspil
- Bøger
- Varmepumpe
- Barnestol
- Brændeovn
- Skrivebord
- Kaffemaskine
- Opvaskemaskine
- Elkedel
- Emhætte
- Fryser
- Ovn
Highlights fra Sara
Vært siden september 2023
- Find ro i husets enkelthed og ærlige materialer og oplev lyset gennem de store vinduer
- Nyd den dejlige nærhed til naturen fra den store træterrasse
- Udforsk det lokale liv på Rørvig Havn og spis is på Lodsoldermandgården
Vi hedder Sara og Mikkel, og er hhv. grafisk designer og arkitekt. Vi elsker at bruge tid i vores sommerhus, hvor vi kan komme tæt på naturen og nyde det smukke lys. Vi holder meget af områdets mange muligheder ligefra Nakke landsby med stranden og fuglereservatet mod fjorden til Odden og Lillero ved Høve Strand på vej mod Dragsholm slot, og så vi elsker livet på Rørvig Havn. Vi besøger Kunsthal Brantebjerggård flittigt i løbet af sæsonen, og så bruger vi meget tid i Sandflugtsplantagen, og den smukke natur ved Flyndersø, Dybesø, Korshage og Skansehage.
Huset er tegnet af den danske arkitekt Holger Jensen i 1976. Holger Jensen var elev af Alvar Aalto, Mies van der Rohe og Frank Lloyd Wright under sin studietid på MIT. Han er kendt som den danske arkitekt, der har tegnet og opført flest kirker. Pastorens hus blev oprindeligt opført til pastoren ved en af disse kirker. Han søgte inspiration på rejser til Japan, hvilket viser sig i husets enkelthed og ærlige materialer, som vi sætter stor pris på.
Vi håber, at I vil nyde vores sommerhus, lige så meget som vi selv gør.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Lignende steder
Steder med et lignende look
Book the look
Få inspiration til din næste ferie eller søg efter din personlige drøm
Fortab dig i endeløse sandlandskaber, inden du bader i bølgerne.
Skovbad under høje træer – lad roen brede sig i hele kroppen, og mærk den bløde skovbund under dine tæer.
Træd ind i historiske hjem fulde af fortællinger – steder med patina, charme og tidløs karakter.
Sådan bruger du Landfolk
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.