Bo i Digterhuset omgivet af natur
Møns Klint
Vis kort
Hus
104 m²
4 gæster · 2 soveværelser
Vis værelser
Strand
12 km
For enden af en blind markvej ligger det hyggelige Digterhuset, gemt uforstyrret væk imellem skov og grønne marker. Ønsker I ro, natur, fordybelse og nærvær i hyggelige rammer er sommerhuset her det perfekte sted. Med udsigten ud over dens store have, et åbent, kunsterisk rum med staffeli på førstesalen og et dejligt klaver i stuen træder I ind i et hus med sjæl, charme og stemning, som tidligere var ejet af en maler og konservator.
Indenfor er materialerne og møblerne udvalgt med stor omhu og kærlighed til stedet og giver en varm og rolig atmosfære. Solen strømmer ind i huset om dagen via de sydvendte vinduer, hvor man kan nyde udsigten til den omkringliggende have. Det 104 kvadratmeter store, smukke hus er renoveret inden for de sidste par år og rummer et skønt soveværelse og en fantastisk førstesal, der næsten giver følelsen af et kunstnerstudie. Udover de to senge er her også en daybed, der kan redes op og flere madrasser til rådighed – og så er her mulighed for at nyde udsigten fuldt ud fra den behagelige loungestol med fantastisk udsigt ud over haven og markerne.
Nyd kaffen på terrassen om morgenen og tænd op for brændeovnen om aftenen. I kan også både lave bål i bålfadet eller nyde den klare stjernehimmel oplagt til stjernekiggeri om natten, hvor himlen lyses op af millioner af stjerner.
Til huset hører en knap 7000 kvadratmeter stor privat grund med dejlig skov og have, og her kan I være heldige at spotte fasaner og rådyr. I haven finder I også bistader med fredelige bier og et rigt fugleliv, og på grunden er også to hyggelige tilbygninger med stråtag.
Sommerhuset er også i god cykelafstand til nogle af de smukkeste steder på Øst Møn, og her er mulighed for at leje cykler. Vil I have helt friske, lokale råvarer til morgenbordet kan I endda købe honning og æg produceret her.
- Legeplads
- Terrasse
- Brætspil
- Bøger
- Barneseng
- Varmepumpe
- Barnestol
- Legetøj
- Vaskemaskine
- Brændeovn
- Chromecast
- Streamingtjeneste
- TV
- Trådløs musikafspiller
Highlights fra Pernille
Vært siden september 2022
- Placeringen med huset der ligger uforstyrret for enden af en vej omgivet af træer og marker
- Den fantastiske store have og naturstranden blot en kilometer fra stedet
- Den hyggelige indretning med et helt nyt, smukt køkken og en afslappende atmosfære
Jeg hedder Pernille, og overtog huset i 2016. Her brugte jeg de første par år på at renovere, og har forsøgt at bevare den gamle stil i huset. Bla. ved at sætte mange af de møbler, der allerede var i huset, i stand. Vi bruger meget tid der sammen som familie, og nyder det som et fristed, og elsker også at dele vores fristed med andre, så de også kan opleve hvor skønt, huset er.
Vores sommerhus har en virkelig god placering i et af Møns smukkeste områder, tæt på Liselund Slot og Møns Klint. Igennem Lilleskov er der blot en kilometer til en smuk naturstrand hvor der kan fanges blandt andet torsk og laks. Fra huset kan man gå igennem skoven eller stranden til Liselund Slot og Jydeleje – og videre ud til Møns Klint, hvis man har friske ben. Strækningen er min egen favoritgåtur på øen. Er man til lange vandreture ligger huset meget tæt på Camønoen.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Lignende steder
Steder med et lignende look
Book the look
Få inspiration til din næste ferie eller søg efter din personlige drøm
Fortab dig i endeløse sandlandskaber, inden du bader i bølgerne.
Skovbad under høje træer – lad roen brede sig i hele kroppen, og mærk den bløde skovbund under dine tæer.
Træd ind i historiske hjem fulde af fortællinger – steder med patina, charme og tidløs karakter.
Sådan bruger du Landfolk
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.