Natur og æstetik i originalt 70'er hus
Limfjorden
Hus
90 m²
6 gæster · 3 soveværelser
Strand
903 m
Kørestolsvenlig
I et skønt, børnevenligt område ud til Venø bugt, ligger denne perle af et 70’er sommerhus. Her er du omsluttet af det bakkede terræn og kun 5 minutters gang fra Hostrup Strand, hvor du kan nyde solnedgangen, hoppe i fra badebroen eller lade børnene bygge dæmninger i de små vandløb i sandbunden.
Det er lidt som at træde ind i en lille tidslomme, når du passerer dørtrinnet. Huset er bygget af en kyndig snedker, hvilket kan fornemmes overalt i huset, lige fra de store vinduespartier der lader solen og naturen trænge indenfor og det smukke køkken, som står tilbage som et vidne om det smukke håndværk fra sin tid. I det store leverum i midten af huset kan alle familiens små syslerier udfolde sig, og både voksne og børn kan trække sig til hver deres værelser, når der er brug for ro og fordybelse.
Fra den sydvendte, delvist overdækkede terrasse kan du nyde læ for vestenvinden og lade børnene lege i landskabet. I det lækre vildmarksbad på toppen af det bakkede landskab kan du sidde fuldstændig uforstyrret, gemt bag buskads og birketræer og kigge på nattehimlen. På vinterdage kan du fra denne placering desuden skimte fjorden.
Kørestolsvenlig
Wifi
Tæt på vandrestier
Liggestole
Vildmarksbad
Parasol
- Havemøbler
- Legeplads
- Boblebad
- Terrasse
- Aircondition
- Brætspil
- Bøger
- Barneseng
- Strøm
- Varmepumpe
- Barnestol
- Rindende vand
- Legetøj
- Brændeovn
- Kaffemaskine
- Elkedel
- Emhætte
- Fryser
- Ovn
- Trådløs musikafspiller
- Kuliltealarm
- Brandslukker
- Røgdetektor
Highlights fra Stine
Vært siden januar 2022
- Slap af i utrolige rammer, hvor æstetik og arkitektur går op i en højere enhed
- Mærk roen sænke sig i vildmarksbadet med kig til havet og trætoppene
- Oplev den vidunderlige udsigt til det bakkede landskab og den klare stjernehimmel
Vi er Stine og Bert, og sammen har vi to piger på 3 og 6 år. Vi arbejder som henholdsvis Kaospilot og antropolog, og Stine har derudover startet virksomheden HÅND, hvorfra hun sælger økologisk sæbe og andre hudplejeprodukter.
Stine er fra Struer i Vestjylland og efter nogle år sammen i Amsterdam, Berlin og København, besluttede vi os for at flytte vestpå for at være tættere på familien og naturen. I vores søgen efter spændende helårshuse i området faldt vi tilfældigt over sommerhuset her i Spøttrup og fik den geniale ide, at vi kunne bo her midlertidigt, indtil vi fandt vores kommende helårshus. Nu har vi boet her i snart et år og huset betyder derfor noget helt særligt for os. Vi købte sommerhuset med alt inventar fra de første og eneste ejere, der selv byggede huset tilbage i 1975.
Vi elsker stilheden, roen og naturen, hvor rådyr, egern og harer løber rundt lige uden for vinduet, imens vi spiser morgenmad. Lige rundt om hjørnet findes den hyggeligste lille sti, som går igennem skov og ender ud på en høj med udsigt ud over Limfjorden. Her plejer vi at nyde den mest magiske stjernehimmel om aftenen. Vi nyder også at køre til Gyldendal Lystbådhavn kun 5 minutter herfra der har en hyggelig lille café og et bådlaug. Der er en fantastisk sandstrand med lavvand, som er fantastisk for de mindste især. I kort køreafstand findes også to helt fantastiske skovlegepladser, som vi naturligvis gerne vil være behjælpelige med at guide vores gæster frem til.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Lignende sommerhuse
Sommerhuse med et lignende look
Book the look
Få inspiration til din næste ferie eller søg efter din personlige drøm
Fortab dig i endeløse sandlandskaber, inden du bader i bølgerne.
Skovbad under høje træer – lad roen brede sig i hele kroppen, og mærk den bløde skovbund under dine tæer.
Træd ind i historiske hjem fulde af fortællinger – steder med patina, charme og tidløs karakter.
Sådan bruger du Landfolk
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.