Vesterhavsbrus i fiskerhus fra 1777
Hanstholm
Hus
130 m²
8 gæster · 4 soveværelser
Strand
611 m
Kør ad den lille grussti mellem de grønne bakker mod det punkt, hvor havet og himlen forenes i horisontlinjen. Her venter jer et sommerhus fra 1777 med en uforstyrret udsigt til de vilde vidder og det evigt foranderlige Vesterhav, som nås ved at gå 600 meter ad den lille græsklædte sti gennem landskabet.
Sommerhuset egner sig særligt godt til jer, der er en familie, to familier eller flere vennepar af sted sammen. Soveværelserne og de tre badeværelser fordeler sig mellem sommerhuset og det tilhørende hus, hvilket giver god mulighed for at trække sig tilbage eller tilbringe tiden sammen efter behov. Indretningen er lys, nordisk og enkel og lader udsigten og naturen tale for sig selv. På førstesalen i hovedhuset finder I stuen, hvor I kan nyde det mest vidunderlige vue over skrænterne til havet i det fjerne.
Brug dagene på at slappe af i den skønne have, nyde solen på terrassen eller tage ud og opdage området. Små fem kilometer vest for sommerhuset, kan I lade jer betage af Hanstholm Havn, som byder på gode madoplevelser, såsom fisk i verdensklasse. Hvis I er mere til kultur, kan I gå på opdagelse i fortiden på Bunkermuseet. Fortsætter I langs kysten mod syd, kommer I til Klitmøller, en del af "Cold Hawaii", hvor det er muligt at opleve vilde bølger for surfelskere og vandreture i Nationalpark Thy for dem, der vil opleve en sand perle af Danmarks natur.
Wifi
Grill (gas/kul)
Tæt på vandrestier
Udendørsspil
Udendørsbruser
Parasol
- Parasol
- Havemøbler
- Havudsigt
- Terrasse
- Alternativt toilet
- Brætspil
- Bøger
- Varmepumpe
- Rindende vand
- Legetøj
- Ravlygter
- Vaskemaskine
- Brændeovn
- Skrivebord
- Kaffemaskine
- Opvaskemaskine
- Elkedel
- Emhætte
- Mikrobølgeovn
- Ovn
- TV
- Trådløs musikafspiller
Highlights fra Christian
Vært siden maj 2023
- Tag flere familier afsted sammen, og omgiv jer med ro og udsigt til hav og himmel
- Gå ad de små stier til den brede strand ved det vilde og vidunderlige Vesterhav
- Bo nær Europas surfmekka 'Cold Hawaii' og den enestående natur i Nationalpark Thy
Så snart vi drejer ned af den lille grusvej til sommerhuset, lægger vi stress bag os. For os er sommerhuset lig med frihed og muligheden for at komme i et andet gear. Huset er bygget i 1777 og har været beboet af fiskere, der trådte de små stier ned til havet. Vi har ombygget overetagen i 2022-2023 med hjælp fra passionerede tømrere fra lokalområdet.
Vi elsker at være netop her, hvor vi er omgivet af smuk natur og udsigten til havet fra sommerhusets førstesal. Nationalpark Thy er et ganske særligt område, smukt, råt og vildt på én gang. Sommerhuset ligger afsides, men alligevel med nem adgang til havnen i Hanstholm, surferbyen Klitmøller og de hyggelige gader i Thisted. Vores yndlingssteder er terrassen og udsigten her eller overetagen, hvorfra vi kan skue ud over de bløde bakker til havet. Vi elsker at gå den korte tur til stranden og fundere over, hvilket Vesterhav, der møder os i dag.
Hvis I har cykler med kan vi anbefale en tur ad cykelstien gennem klitterne lige nedenfor bakken fra sommerhuset. Er I til surfing, kan I også fange jeres første bølge på Surfcamp i Hanstholm eller fange jeres aftensmad på en off-shore fisketur på det gule rev.
Tjek tilgængelighed og pris
Vælg datoer for at få en opdateret pris.
Lignende sommerhuse
Sommerhuse med et lignende look
Book the look
Få inspiration til din næste ferie eller søg efter din personlige drøm
Fortab dig i endeløse sandlandskaber, inden du bader i bølgerne.
Skovbad under høje træer – lad roen brede sig i hele kroppen, og mærk den bløde skovbund under dine tæer.
Træd ind i historiske hjem fulde af fortællinger – steder med patina, charme og tidløs karakter.
Sådan bruger du Landfolk
Send en forespørgsel
Vælg datoer, antal gæster og send en forespørgsel eller book dit ophold med det samme.
Betal for dit ophold
Efter bekræftelse vil du blive bedt om at betale for dit ophold. Hvis du instant booker, betaler du direkte, når du booker.
Føl dig hjemme
Du modtager din værts Landfolk Guide inden ankomst med alt, du skal vide for at få det perfekte ophold.