Landfolk Club medlemsbetingelser

Tak fordi du har valgt at benytte Landfolk.com!

Landfolk Club | Terms & Conditions

September 2024

Vilkår og betingelser for Landfolk Club

Disse vilkår & betingelser er gældende fra 18. september 2024.

Inden du tilmelder dig Landfolk Club, er det vigtigt, at du læser nedenstående vilkår og betingelser for dit medlemskab, så du er klar over, hvad dit medlemskab går ud på, herunder hvad du accepterer ved at være medlem.

Det er Landfolk A/S (”vi”, ”os”, ”vores”), CVR. nr. DK42074640, Bülowsgade 68, 3. tv., 8000 Aarhus, der står bag Landfolk Club. Henvendelser vedr. Landfolk Club kan rettes til Guest & Host Care support på tlf. nr. +45 39 39 32 02 eller ved at skrive til support@landfolk.com.

Medlemskab og fordele i Landfolk Club

Som medlem af Landfolk Club får du adgang til særlige medlemsfordele, som er beskrevet her. Medlemskabet er gratis og kan til enhver tid afmeldes igen.

Vedr. gavekort

Køb af gavekort udløser ikke et stempel. Men betaler du et ophold delvist eller fuldt med et gavekort, optjener du et stempel på ankomstdagen.

Annullerede bookinger

Hvis du eller værten annullerer en booking inden ankomsttidspunktet i overensstemmelse med den gældende afbestillingspolitik for sommerhuset, optjener du ikke et stempel. Hvis afbestillingsdatoen er overskredet og opholdet er fuldt betalt, optjener du et stempel, selvom du ikke tjekker ind.

Oprettelse af medlemskab

Du kan tilmelde dig Landfolk Club på landfolk.com. Ved tilmelding beder vi dig angive fornavn, efternavn, din e-mailadresse og oprette et kodeord, medmindre du opretter dig via tredjeparter såsom Facebook eller Google. Her beder vi dig også om at acceptere disse vilkår og betingelser for Landfolk Club samt give dit samtykke til at modtage markedsføring fra Landfolk. Du kan til enhver tid trække dit markedsføringssamtykke tilbage ved at melde dig ud af Landfolk Club.

Når du er oprettet som medlem, sender vi dig en velkomstmail.

Du skal være fyldt 18 år for at få et Landfolk Club medlemskab.

Profilside

Du kan tilgå dit medlemskab på landfolk.com. Her logger du ind med den e-mailadresse, du gav ved oprettelse af medlemskabet. Under Mit Landfolk kan du se dine stempler, ændre dine oplysninger – og du kan til enhver tid afmelde dit medlemskab under fanen ‘Min konto’.

Sådan kontakter vi dig

Når du giver tilladelse til markedsføring, giver du samtidig samtykke til, at Landfolk A/S må sende dig indhold via vores markedsføringskanaler såsom e-mails.

Opsigelse af medlemskab

Du opsiger dit medlemskab under "Min konto" på landfolk.com eller hvis du afmelder dig Landfolk Clubs nyhedsmail.

Ved opsigelse af dit medlemskab modtager du en bekræftelse pr. e-mail. Modtager du ikke en bekræftelse på opsigelse af dit medlemskab, kan du ikke anse dit medlemskab som opsagt og bedes kontakte kundeservice.

Ændring af vilkår

Vi forbeholder os retten til at ændre vilkårene for optjening, udløb og brug af stempler samt de øvrige medlemsfordele, herunder i form af udfasning af fordele og indførelse af nye fordele, hvilket kan få betydning for allerede optjente stempler og fordele. Vi kan tillige foretage løbende ændringer for så vidt angår vores behandling af dine personoplysninger. Væsentlige ændringer af Landfolk Club medlemskabet og fordele vil blive meddelt skriftligt på den oplyste e-mailadresse, før ændringerne træder i kraft – det er derfor vigtigt, at du sørger for at ajourføre dine kontaktoplysninger under ”Mit Landfolk" på landfolk.com. Hvis du ikke kan acceptere ændringerne, er du berettiget til at melde dig ud af Landfolk Club, før ændringen træder i kraft. Ikke-væsentlige ændringer og ændringer til medlemsfordelene kan gennemføres uden varsel.

Medlemskabet er personligt og må ikke misbruges

Medlemskabet af Landfolk Club er personligt og må alene bruges af privatpersoner til egne, private formål. Du må selvfølgelig gerne booke ophold til dig selv, til medlemmer i din husstand samt gaver til andre osv., når blot dit Landfolk Club medlemskab ikke anvendes af andre, og køb ikke sker med henblik på videresalg. Vi forbeholder os retten til at ophæve dit Landfolk Club medlemskab med øjeblikkelig virkning samt annullere evt. fremtidige bookinger, der er i strid med de gældende medlemsbetingelser og vilkår, hvis der er grund til at tro, at Landfolk Club medlemskabet misbruges.

Særlige vilkår for medarbejdere og ophold betalt af Landfolk

Landfolk-medarbejdere og ophold betalt af Landfolk optjener ikke stempler og rewards.

Behandling af dine personoplysninger

For så vidt angår behandlingen af personoplysninger indsamlet i forbindelse med dit medlemskab af Landfolk Club henvises til vores persondatapolitik.

    Få adgang til medlemsfordele. Tilmeld dig i dag.

    Tilmeld dig vores eksklusive gratis

    Book vores nyeste sommerhuse før alle andre

    tips og inspiration til din næste ferie

    Landfolk Club