Sarah købte sommerhus med svigermor: "Hun skulle egentlig bare være en silent partner"
Det kan være en god løsning at købe sommerhus sammen med andre; den beliggenhed, man drømmer om, kan pludselig blive til virkelighed, og der er flere muligheder og færre begrænsninger. Men hvordan tackler man det, når svigermor tilbyder at være silent partner i sommerhuset, men pludselig gerne vil involveres mere? Og hvad sker der, når banken ikke vil låne penge ud til flere køb, fordi man har købt hus sammen med en anden part? Sommerhusejer Sarah Winge giver her sine bedste råd til dig, der overvejer samkøb.
Vil du hellere lytte til episoden? Hør episoden med Sarah Winge fra vores podcast “Sommerhusliv” her eller der, hvor du lytter til podcast.
»Der er snestorm udenfor, der er ikke mere kaffe på kanden, og man sidder indelukket med svigermor. Hvordan ville det føles? Mærk efter helt nede i maven. Kan man komme over det?” Sådan beskriver sommerhusejer Sarah Winge nogle af de overvejelser, hun gjorde sig, før de investerede i et sommerhus med sin mands mor.
Da Sarah Winge og hendes mand skulle købe sommerhus, var der ret langt fra deres budget til priserne i Rørvig, hvor hun selv havde tilbragt somrene i sommerhus i barndommen. Så da hendes svigermor tilbød at være silent partner, var det en kærkommen mulighed for at opfylde drømmen om et sommerhus med nok plads, i et område der betød meget for dem.
Og med inflation og stigende renter er ideen om at dele sommerhuset med flere kun blevet mere relevant. Er du en af dem, der drømmer om at købe sommerhus, men som ikke nødvendigvis har midlerne, så kan det måske være interessant at udforske flere måder at eje et sommerhus på. Hvis du går med tanker om at sælge jeres sommerhus, kan det på samme måde være en løsning at sælge en andel af sommerhuset til venner eller familie.
For Sarah Winge går det derimod hurtigt op for hende, at hendes svigermor også har nogle præferencer i forhold til investeringen, og at partnerskabet ender med at være en del mere loud end silent. Alligevel er Sarah Winges oplevelse positiv og fuld af glæde, og hun guider dig til gode måder at samarbejde på i de situationer, hvor det at eje et sommerhus sammen kan være en udfordring – og hvordan man navigerer den relation, man er i, når man har forskellige ønsker og er forskellige steder i livet, noget der ofte er tilfældet, hvis man køber sommerhus sammen med en forælder eller svigerforælder.
Det gik hurtigt op for os, at jeg helst ville op her til Odsherred og meget gerne til Nykøbing Sjælland, allerhelst Rørvig, men det havde vi overhovedet ikke budget til.
Når vi snakker med Sarah Winge, sidder vi i det lille, hyggelige sommerhus fra 1966 i Nykøbing Sjælland, omgivet af hvidmalede træpaneler, genbrugsmøbler og legetøj på gulvet, der vidner om børn, der hygger sig. Her tilbringer hun, sammen med manden og deres to små børn, mange timer i ferier og weekender, ofte i selskab med Sarah Winges svigermor.
»Vi købte sommerhuset sommeren 2019 og overtog det i november 2019, og så har vi løbende moderniseret det i det tempo, man har mulighed for med en lille en. Min svigermor har også virkelig været en stor støtte i forhold til at male og ordne haven«.
Hvad var jeres proces fra I besluttede jer for, at I ville have et sommerhus, til I stod med nøglerne til dette sted i hånden?
»Det er jo egentlig en sindssygt lang proces. Jeg er selv vokset op med sommerhus, min far har et sommerhus i Rørvig, så jeg kender området godt. Og jeg tror virkelig altid, at jeg har tænkt, at jeg ville have et sommerhus, jeg kunne dele med mine unger, ligesom jeg og min bror havde«.
»Så jeg har tjekket løbende, jeg tror, jeg var inde på Boliga dagligt for at finde ud af, hvad der fandtes derude. Jeg ved ikke, hvor mange tilstandsrapporter jeg har læst. Det gik hurtigt op for os, at jeg helst ville op her til Odsherred og meget gerne til Nykøbing Sjælland, allerhelst Rørvig, men det havde vi overhovedet ikke budget til. Der er bare nogle andre priser der.
Der blev det for alvor tydeligt, at okay, det her er et projekt, vi har sammen nu. Det er ikke bare os og lidt økonomisk hjælp. Det er noget, vi gør sammen.
»Og så kunne vi se, at det ville blive svært for os at finde noget, der kunne tilbyde os det, vi faktisk ledte efter; med plads til gæster og plads til, at man kan slå sig løs og hygge sig og stadig have den gode stemning. Og som samtidig var i okay stand, fordi hverken jeg eller min mand er handy. Så vi begyndte at se på andre steder også. Men vi havde ikke en god mavefornemmelse, for vi kendte ikke de andre områder,« fortæller Sarah Winge.
»På et tidspunkt tror jeg faktisk, at det var min svigermor selv, der sagde, ‘hvad med at jeg er jeres silent partner? Det kan være, det kan hjælpe jer’. Det ændrede alt, for pludselig havde vi et meget større budget. Og så blev Nykøbing Sjælland pludselig relevant igen«.
‘Silent partner’, hvad indebærer det?
»I begyndelsen var det ‘jeg vil gerne hjælpe jer, så jeg køber en andel i sommerhuset, men det er jeres sommerhus’. Vi lagde også op til, at hun kunne komme her, men i begyndelsen var det mest en økonomisk hjælp og en hyggelig idé: vi var alle sammen enige om, at det er sindssygt hyggeligt at være flere generationer, der ejer et hus sammen«.
»Da vi begyndte at se på sommerhuse, spurgte vi hende meget om råd. Det var vigtigt for os, at hun også havde noget at sige. Det gjorde jo derfor også, at hun ganske hurtigt ikke blev så silent partner, men det var en fin overgang. Vi havde nogle ekstra samtaler om, hvad vi alle tænkte«.
Jeg var ret nervøs i begyndelsen. Men i forhold til hvor galt det kunne være gået, er det virkelig gået godt, men det har også krævet nogle løbende samtaler om vores forventninger.
»Og så har vi ret forskellige prioriteringer. Hun er meget sådan ‘skallen skal være god, vinduerne skal være af høj kvalitet’, hvor jeg er mere sådan ‘nej, der skal være god stemning, vi skal have nogle hyggelige møbler’. Hun er maskiningeniør, så det elektriske måtte være i orden, og det er nogle af de praktiske ting, der måtte være i orden, som vi måtte tage hensyn til. Der blev det for alvor tydeligt, at okay, det her er et projekt, vi har sammen nu. Det er ikke bare os og lidt økonomisk hjælp. Det er noget, vi gør sammen«.
Hvordan er det at have sommerhus sammen med sin svigermor?
»Jeg synes, at det er fantastisk. Jeg må indrømme, at jeg var ret nervøs i begyndelsen. Også fordi, det er jo min svigermor, det er jo ikke min egen familie. Men i forhold til hvor galt det kunne være gået, er det virkelig gået godt, men det har også krævet nogle løbende samtaler om vores forventninger.
Om hvad?
»Om projekterne. Vi har primært malet meget og indrettet, fundet mange ting på Den Blå Avis. Det var ikke så meget om, hvordan det skulle indrettes egentlig, men nogle praktiske ting som ‘hvad med terrassen, hvad skal vi have der?’. Vi vil også gerne udvide på et senere tidspunkt, hvordan gør vi det, og når vi er her oppe sammen, skal vi gøre praktiske ting, eller er det bare afslapning?«
»Så der har begge parter virkelig fortalt om, hvad vi har af forventninger. For vi er jo en børnefamilie, og hun er sindssygt aktiv. Hun er god til at få ting til at ske, så på den måde har det været to forskellige energier, der har mødt hinanden nogle gange«.
Hvordan snakkede I om jeres forventninger, sådan helt praktisk, hvis I for eksempel skal være her oppe sammen en weekend?
»Hvis det bare er en weekend, så er det ikke så meget. Vi har en fælles Google-kalender, hvor vi alle kan se, hvornår vi er her. Og så snakker vi også sammen ofte, for hun har også en lejlighed i København. Vi er her ofte, og hun arbejder i Kalundborg, så det er også nogle gange, at hun kører forbi sommerhuset og overnatter. Og det er ikke sådan, at nogen af os skal spørge om lov for at stikke forbi, så det er bare sådan, det er. Så kommer farmor altid forbi, eller vi kommer forbi, mens farmor er her«.
»Men det er mere, hvis der skal gøres noget. For eksempel i påskeferien eller sommerferien, da snakker vi om, hvis der er nogle projekter, vi vil have fikset, og hvad der er realistisk i forhold til de ressourcer, primært vi har, når vi har to børn«.
Begge parter har virkelig fortalt om, hvad vi har af forventninger. For vi er jo en børnefamilie, og hun er sindssygt aktiv.
Den er virkelig interessant den dynamik, der opstår, når man er flere familier. Man er jo alle sammen i familie med hinanden, men alligevel er man hver sin egen lille enhed, og skal blive enige om ting.
»Ja, og der tror jeg absolut, at vi skulle finde den i begyndelsen, fordi det virkelig er to forskellige energiniveauer. Når min svigermor er her, så kører hun ind, og så ordner hun alt muligt i haven og slår græs, og hun er virkelig sindssygt effektiv. Hvis hun kunne få lov til at bestemme, så tror jeg, at vi havde gjort mange flere ting, end vi har gjort nu«.
Og har I en fælles opsummering, eller hvordan gør I det? Har I det i kalenderen?
»Lige i begyndelsen havde vi sådan nogle planlægningsmøder, og vi mødtes og sagde, hvad er næste projekt, hvad tænker du, hvad tænker vi, og er der andre drømme, vi også gerne vil gøre? Så ja, det vil jeg sige. Det er ikke sådan længere, men vi har lige haft et sådant planlægningsmøde, fordi vi ville udvide stuen med et glasparti ud mod haven. Der har vi siddet og snakket om, hvad vi ønsker, og der er vi også meget forskellige.
»Vi havde også en tømrer her, hvor hun også var med, hvor vi skulle fortælle ham, hvad vi ønskede os. Og da var det flere gange, vi var sådan, ja, det er vi jo ikke helt enige om, så der skal vi nok have tilbud på begge ting. Jeg tror, at han kunne mærke, at vi ikke var helt afklarede«.
Hvad gør I, når I oplever at ikke være enige?
»Vi snakker meget om tingene. Vi har ikke været et sted endnu, hvor nogen af os har været sådan, at ‘det der, det går ikke’. Jeg tror generelt, at vi heldigvis er meget enige, eller så finder vi et kompromis. Men lige nu er det et ømt område. Vi vil gerne have sprosser i vinduerne, og der tænker min svigermor meget på strømmen, og at det er bedst med et helt glas. Vi har ikke landet helt på vinduerne, men så går vi lidt fremad, og så har vi et møde igen, hvor vi ser, om det stadig er der, vi er. ‘Hvad med hvis det bliver et helt vindue, hvor sprosserne er limet på? Kan vi mødes der?«
»Det er en lang proces, men indtil videre er vi blevet enige alle gangene, fordi vi også bytter om at gå på kompromis. Blandt andet billedet derovre, det er min svigermors, jeg må gå på kompromis med. For det er noget, der betød noget for hende. Hvis jeg kunne få lov til at vælge, så havde det ikke hængt der, men det er helt fint, for det er også vigtigt, at hun har noget at sige«.
Din svigermor har sit eget rum. Farmorrummet. Er det no go for alle andre end hende?
»Interiørmæssigt rører vi det ikke. Det er ikke noget, hun har sagt, det har vi bare tænkt. Det bestemmer hun selv. Hun har også selv fundet seng og møbler. Hvis vi har brug for at sove et sted, hvor det er helt mørkt, kan vi godt det. Men interiørmæssigt er det hendes. Og så alligevel ikke, for vi bruger det til at opbevare ting. Det tager hun meget pænt«.
Har I en bagatelgrænse for indretning og beslutninger? Er der nogle ting, hvor du tænker, at det valg tager jeg bare, eller snakker I om alt?
»Nej, i begyndelsen snakkede vi om alt. ‘Vi har tænkt os at købe det her, hvad tænker du om det?’ Hun har en holdning, hvis man spørger hende, men hun er egentlig sådan, at det gør I bare. Og så har hun haven. Så vi har delt op i forhold til grunden, så nu spørger jeg ikke. Så er det bare mig, der har ansvar for indretningen. Og så tror jeg, at det er sjovt at komme op og se, hvad der er nyt. Hun er heldigvis med på min stil, og nogle gange kommer hun også med noget, hun har købt i stilen. Men jeg tror også, at hun gerne vil have det lidt mere spartansk, så der går vi på kompromis. Hun fjerner lidt, jeg sætter lidt frem. Så vi har en hyggelig lille leg sammen«.
Hvis man kan få nogen ind, så ville jeg virkelig have kortlagt, hvad begges forventninger er. Og jeg havde også på forhånd bestemt mig for, om jeg potentielt kunne være sammen med min svigermor tre uger i sommerferien.
Hvis du skulle give et godt råd videre til nogen, der har denne sommerhusdrøm, og som ikke helt kan lykkes med den uden at have andre med – for eksempel en sød svigermor – eller til nogen, der har et fint sommerhus nu, men overvejer at sælge, fordi de synes, at det er en for stor mundfuld, hvad ville du råde dem til?
»Jeg synes i hvert fald ikke, at man skal sælge, for os giver det så gode muligheder hele året rundt. Så det tror jeg aldrig, at jeg ville anbefale nogen. Men hvis man kan få nogen ind, så ville jeg virkelig have kortlagt, hvad begges forventninger er. Og jeg havde også på forhånd bestemt mig for, om jeg potentielt kunne være sammen med min svigermor tre uger i sommerferien. Det er rimelig vigtigt, at man har det godt med dem, man inviterer ind. Og også, hvilke fokusområder man vælger. Kan man støtte hinanden, eller vil det crashe for meget? Det er selvfølgelig svært at vide, før man faktisk gør det. Men at man har nogle gode samtaler først, tror jeg, at jeg vil anbefale«.
»Før min svigermor kom på banen, havde vi også en snak med min lillebror, som er halvandet år yngre end mig, om de kunne være interesseret. De var ikke der økonomisk overhovedet, hvor det var muligt. Men det må jo være nogen, man har det godt med, og som man kan se sig selv potentielt være sammen med hver dag i tre uger om sommeren«.
Hvor er din mand i dette?
»Jeg tror, at han måske føler sig lidt som en lus mellem to negle. Jeg tror måske, at han har mere min stil også, men det er jo hans mor. Så han vil selvfølgelig også, at hun skal være glad, og at hun kan føle sig hjemme. Jeg tror nogle gange, at han synes, at det er lidt vanskeligt. Men det har ikke været bad vibes eller noget, så det har været muligt at være i for os alle sammen. Men jeg tror helt klart, at han ville have det bedst med, at vi bare kunne være enige«.
Det er rimelig vigtigt, at man har det godt med dem, man inviterer ind. Og også, hvilke fokusområder man vælger. Kan man støtte hinanden, eller vil det crashe for meget? Det er selvfølgelig svært at vide, før man står i det sammen. Men at man har nogle gode samtaler først, tror jeg, at jeg vil anbefale«.
Hvad har det, at I ejer dette sommerhus sammen, gjort ved jeres forhold til hinanden?
»Vi har været meget mere sammen, og det har også gjort en stor forskel i forhold til vores børn. De får jo lov til at se hende endnu mere, og det er meget hyggeligt. Man kan virkelig se, at deres relation er blevet meget tættere. Når vi siger, at farmor kommer, så går vores ældste datter på fire rundt og siger “åh, farmor kommer på onsdag, farmor kommer. Åh, vi skal besøge farmor i morgen’. Og de har det også meget morsomt. Hun er en meget aktiv farmor. De hopper på trampolin sammen og leger isbutik i sandkassen. Det er så fantastisk at se. Hun kan nogle andre ting, som vi ikke kan. Også når vi har en lille baby, som nogle gange kræver mere af vores opmærksomhed«.
Tror du, at der vil komme tider, hvor I har lyst til at være her oppe, bare jer fire?
»Det tror jeg faktisk ikke. Det er selvfølgelig hyggeligt, men jeg tror faktisk, at uanset når hun vil komme forbi, så ville det faktisk være okay. Det har vi jo erfaret under corona. Der boede vi faktisk her oppe. Også i forhold til smitte og sådan nogle ting. Men det var faktisk meget hyggeligt at have dette sted sammen, og at være i isolation sammen. Også når vi flygter Københavnerlivet vores. Det er en dejlig energi, hun tager med sig«.
Tror du, at hun kunne finde på at bede jer om ikke at komme?
»Ja, hvis hun bruger det til gæster. Hun har også overnattet i sommerhuset hos nogle af sine venner, så jeg kan godt se for mig, at det er booket til hende. Og ellers sidder hun også nogle gange og arbejder hjemmefra. Da prøver vi at spørge, om hun for eksempel har møder derfra, så kommer vi ikke«.
På en måde ville det også føles lidt tryggere for mig, at det var min side af familien. Nogle gange kan jeg føle mig lidt outnumbered, lidt i undertal. Men på den anden side ville jeg også blive meget træt, hvis det var min side af familien. Det er en anden relation på spil mellem mig og min egen mor.
Havde du overvejet at spørge dine egne forældre, om de ville være med på sommerhuset, i stedet for din svigermor?
»Vi snakkede faktisk med min mor, men hun var ikke helt med på ideen. Hun havde egentlig sparet op nogle penge og ville synes, det var hyggeligt. På en måde ville det også føles lidt tryggere for mig, at det var min side af familien. Nogle gange kan jeg føle mig lidt outnumbered, lidt i undertal. Men på den anden side ville jeg også blive meget træt, hvis det var min side af familien. Det er en anden relation på spil mellem mig og min egen mor. Jeg behøver måske ikke at være så forsigtig, når det kommer til min svigermor, sammenlignet med min mor. Og så er min mor meget optaget af interiør og er en helt anden type end min svigermor. Min svigermor synes bare, at det er dejligt at være her, og så ordner hun alt, hvad der har med haven at gøre«.
Vi deler sommerhuset halvt-halvt med min svigermor, og derfor også udgifterne til sommerhuset halvt-halvt. Så det var en teknisk ting, der næsten holdt på at forhindre boligdrømmen om vores faste bolig.
Hvordan er det at gå til banken, når man i første runde havde én families budget, og så kommer tilbage og siger, at vi har to familiers budget?
»Det gør det helt klart nemmere. Vi har faktisk ikke haft nogen problemer med banken. Vi havde også nogle penge selv, og det hjælper selvfølgelig altid«.
»Men der, hvor det har været en udfordring, var faktisk, da vi skulle købe den første lejlighed vores. Vi deler sommerhuset halvt-halvt med min svigermor, og derfor også udgifterne til sommerhuset halvt-halvt. Men det regner banken som, at man har ansvar for alt. Det var helt sikkert en sikkerhedsting, at hvis der sker noget, så er det klart, at vores udgifter stiger, og derfor ville rådighedsbeløbet vores blive lavere, og derfor kunne de næsten ikke give os dette lån til denne lejlighed. Så det var der en del frem og tilbage. Vi havde jo også en sikkerhed i, at vi kunne sælge sommerhuset. Så det var en teknisk ting, der næsten holdt på at forhindre boligdrømmen om vores faste bolig«.
Men I lykkedes med at forklare situationen?
»Ja, så det gik heldigvis. Men det er selvfølgelig også noget, man bør være opmærksom på. Det vidste vi ikke, at når man skal låne penge, så har man ansvar for begge familier. Men sådan er det vist bare, når man skal låne penge. Så skal de bare regne det ud, som om man betaler for alt. Og det er selvfølgelig vigtigt at huske på«.
»Jeg har lyst til at sige, at det kan lyde lidt vanskeligt og nervepirrende at begynde på et sådant stort projekt og potentielt bruge meget tid og mange penge på det, og når det kommer til penge mellem familiemedlemmer, kan det jo potentielt gå meget galt. Men jeg har virkelig lyst til at sige, at det kan lykkes, det har virkelig mange fordele. Og det er virkelig en varm anbefaling at have sommerhus sammen flere generationer. For det er sindssygt hyggeligt, og man får en anden relation. Man ser hinanden i nogle afslappende situationer, ikke altid i julen, hvor der er meget kaos. Det kan virkelig noget, synes jeg«.
Det her med ikke at være for stædig, og virkelig være forberedt på, at man er nødt til at gå på kompromis, det tror jeg er vigtigt. For man er to familier, der deler sommerhuset.
Do’s and don’ts, før du køber sommerhus sammen med andre
»Tre råd jeg gerne ville have haft, før vi begyndte på projektet, er virkelig at mærke efter. Prøv at forestille dig de værst tænkelige situationer. Der er snestorm udenfor, der er ikke mere kaffe på kanden, og man sidder med sin svigermor, indelukket i sommerhuset. Hvordan ville det føles? Mærk efter helt nede i maven. Kan man komme over det? Hvis man begge to eller alle er lidt pressede, kan man løse det? Og også det at have nogle samtaler om, hvad begge parter forventer. Snak sammen om, hvad tænker I? Skal vi have nogle løbende møder? Det er noget, vi har fundet ud af, og som har opstået. Vi har ikke sagt, at nu gør vi dette. Men det tror jeg egentlig ville være dejligt, at vi havde en aftale om det fra begyndelsen. Det har været lidt frem og tilbage«.
- Mærk efter ~ er du sikker på, at I vil kunne løse det, hvis I befandt jer i en stressende situation?
- Hav nogle gode samtaler om, hvad begge parter forventer, før I køber. Skal I for eksempel have nogle løbende møder? Hvad hvis en part ombestemmer sig om noget?
- Aftal på forhånd, om I ønsker at leje sommerhuset ud.
- Hvad sker der, hvis en af parterne vil bytte den faste bolig ud? Vil sommerhuset have økonomisk indflydelse på et andet boligkøb eller omvendt?
- Forbered dig på kompromissets kunst ~ det nytter ikke at være stædig, når der er flere, der skal blive enige og føle sig hjemme.
- Vær tålmodig og hav forståelse for, at I måske er forskellige steder i livet.
»Og så har jeg haft nogle ideer i forhold til at leje ud. Da vi købte sommerhuset, ville vi utrolig gerne leje ud, og min svigermor var måske lidt mere usikker på det. Så vi har virkelig snakket om, hvad hvis nogen ombestemmer sig. Hvor kan vi mødes, og hvad gør vi i de situationer? Virkelig have nogle gode samtaler. Og så tænk på, om hvis den faste bolig skal byttes ud, hvilken påvirkning ville det kunne få? Måske tag en snak med banken først. For det havde været så ærgerligt at se tilbage, hvis vi stod der og ikke kunne købe en lejlighed, som vi havde lyst på. Så det tænker jeg i hvert fald er vigtigt«.
Jeg har virkelig lyst til at sige, at det kan lykkes, det har virkelig mange fordele. Og det er virkelig en varm anbefaling at have sommerhus sammen flere generationer.
»Og i forhold til don'ts, så tror jeg, at det her med ikke at være for stædig, og virkelig være forberedt på, at man er nødt til at gå på kompromis, det tror jeg er vigtigt. For man er to familier, der deler sommerhuset. Og så kan det hænde, at man har en kraftig holdning til, om hele sommerhuset for eksempel skal males rødt, men hvis den anden part tænker, at det ikke kommer til at ske, må man tage en snak og finde noget, der fungerer for alle. Jeg synes i hvert fald, at det i vores situation er vigtigt, at begge parter kan føle sig hjemme her, også selvom det kan være vanskeligt, når man vil have nogle projekter i gang før noget andet«.
»Og så det at være tålmodig. Men vi er jo to forskellige steder i livet, hvis man køber sammen med en forælder eller en svigermor. Det går begge veje. Vi har for eksempel lige købt en opvaskemaskine. Min svigermor har ikke noget imod at vaske op i hånden, men når man står der og skal give flaske, så er det bare dejligt at have noget teknologi. Så det har vi også ventet lidt med og snakket om, hvad vi skal gøre. Og omvendt også, det er helt klart projekter, hun skulle ønske, at vi havde gjort i fjor. Men ja, vær tålmodige alle sammen«.
Det er sindssygt hyggeligt, og man får en anden relation. Man ser hinanden i nogle afslappende situationer, ikke altid i julen, hvor der er meget kaos. Det kan virkelig noget, synes jeg.
Skrevet af Nina Lykke
april 2023