To erfarne værter deler deres bedste tips: Sådan bliver du en god sommerhusvært

Vil du hellere lytte til episoden? Hør episoden med Mette Hassinggaard og Pernille Sørensen fra vores podcast Sommerhusliv her eller der, hvor du lytter til podcast.

»Noget af det, der kan udfordre mig lidt, er faktisk at holde det med service, gæstfrihed og værtskab fra hinanden. Hvad er egentlig hvad? Og hvordan kan de tre komplementere hinanden? Jeg ved også, at det med værtskab er et nyt begreb for mange. Hvad betyder det egentlig at være en god vært?« spørger vores vært, Cathrine K. Reimann, i den nyeste episode af Landfolks podcast Sommerhusliv, som handler om værtskab og rollen som sommerhusvært.

Og noget af det, der kan have bidraget til at gøre begrebet værtskab lidt tåget, er måske, at der er sket en ændring i vores samfund.

De seneste årtier har tanken om værtskab nemlig taget en ny form. I en analyse fra 2011 beskriver Marie Bøttcher Christensen og Mads Daugbjerg fra Aarhus Universitet, hvordan begrebet har ændret sig i takt med, at serviceøkonomien er blevet erstattet af oplevelsesøkonomien. I dag handler det derfor om noget mere personligt, i kontrast til det formelle, fordi vi i dag forbinder værtskabet med den gode oplevelse, og ikke bare service.

Godt værtskab beskrives derfor i højere grad som noget, man kan bygge videre på god service. Det er tanken om, at det basale, som rengøring, rent sengetøj og ting, der virker, som de skal – ikke står alene, men opfyldes som det første. Herefter kan man som vært »tage næste skridt mod et autentisk, personligt værtskab,« forklarer de to forfattere.

Analysen, som blev udført hos Aarhus Universitet, definerer derfor 'værtskab' som den relation, der opstår mellem gæst og vært – uanset om relationen er ansigt til ansigt, eller handler om det tillidsbånd, der skabes, selvom man måske aldrig mødes direkte. Også tager de skridtet videre og skriver, at gæstens forventninger – »både de, der bliver brudt, og de, der overgår – er afgørende for oplevelsen af et godt værtskab«. Derfor handler godt værtskab, ifølge de to forfattere af analysen, i høj grad om forventninger.

Det kan måske lyde krævende, men Landfolks Cathrine K. Reimann understreger, at man ikke behøver at bruge den samme opskrift for værtskab i alle situationer. I stedet kan værtskab faktisk være noget, der udvikler sig over tid:

»Hvis vi snakker om disse tre forskellige definitioner – service, gæstfrihed og værtskab, så er jeg bare naturligt en gæstfri person. Jeg kan lide at gøre ting, for at folk skal føle sig velkomne, så det er noget, der føles naturligt for mig. Også har der helt klart været et serviceelement, der har haft hundrede procent fokus for mig i begyndelsen, hvor det har drejet sig om, at mit sommerhus skulle være rent, og at det skal være helt klar til gæsterne, når de kommer. Og det var næsten det, jeg bekymrede mig allermest om i begyndelsen. Men med det samme jeg følte, at jeg havde nailet det element og fundet ud af, hvordan tingene skulle være, så kunne jeg begynde at forsigtigt bygge værtskabet også. Min go-to er at have lidt melblanding og gær klar til gæsterne i sommerhuset, så de kan bage boller om morgenen, hvis de har lyst til det«.

Og det med forventningerne er faktisk også noget af det, de to erfarne værter Mette Hassinggaard og Pernille Sørensen, vi har talt med, lægger vægt på i deres værtskab.

Herunder får du deres bedste tips og tricks til det gode værtskab, både når det handler om det praktiske, og det mere stemnings- og relationsbaserede.

Mette Hassinggaard, Landfolk-vært og ejer af et sommerhus ved Vejle Fjord, som er et af de mest bookede på Landfolk. Arbejder til daglig hos LEGO.

Pernille Sørensen, Landfolk-vært og ejer af et landsted ved Juelsminde, som hun har lejet ud de sidste 10 år. Driver til daglig sin egen frisørsalon.

Hav is i maven, når du lejer dit sommerhus ud for første gang – de allerfleste behandler det godt

For Mette Hassinggaard og Pernille Sørensen var det en oplevelse fyldt med spænding, da de skulle dele henholdsvis deres sommerhus og landsted med andre for første gang:

»Jeg synes faktisk, at det var lidt udfordrende, for vi har lagt meget arbejde i at bygge alt dette op. Så det har en speciel plads i vores hjerte. Men jeg vil sige, at det også er derfor, jeg var ekstremt glad for at finde Landfolk, for der kunne jeg mærke med det samme, at vi var et match. Det der med, at det var mit eget sted, jeg lejede ud, det er ikke et udlejningssommerhus. Det er ikke en standardvare«

»Så det der med, at det har personlighed, og at det er folks personlige steder, betyder meget for mig. Men jeg var ret spændt. Der er jo ekstremt mange historier om, hvordan gæster behandler sommerhuse. Det er jo altid de negative historier, man hører. Så ja, jeg var helt klart nervøs og spændt på det, men det gik over al forventning, vil jeg sige,« fortæller Mette Hassinggaard. Hendes sommerhus ligger i naturskønne Vejle, og hun er en af dem, der får allerflest bookinger på Landfolks platform.

»Dengang for 10 år siden var det også meget spændende. Ville der overhovedet komme nogen? Men det gjorde der jo. Altså, faktisk kom der nogen med det samme. Og jeg er så overrasket over, hvor pænt folk behandler stedet. Virkelig. Og de efterlader også små gaver og lapper. Nu har vi også mange stamkunder gennem tiden, og nogle af dem har tilmed inviteret os med ud at spise. Også giver de bare masse kontakt ud i verden. Vi har tidligere haft folk fra hele verden, der kom, og efter at vi blev en del af Landfolk, specielt fra Tyskland, vil jeg sige. Og bare positive oplevelser faktisk,« siger Pernille Sørensen.

»Jeg synes generelt, at man kan mærke, at man har haft gode gæster, og at de har behandlet sommerhuset, som om det var deres eget. Også er der de ganske få tilfælde, hvor man kommer til sommerhuset, efter at der har været nogen der, og næsten føler, at de ikke har bekymret sig. Og fordi det netop ikke er deres eget, kan de behandle det, lige som det passer dem. De er der heldigvis ganske få af. Så jeg tror, det der med, at de også kan se, at det er nogens sommerhus. Det er nogens andet hjem. Det er ikke et sommerhus, der står der for at blive lejet ud uge efter uge efter uge. Det er faktisk nogen, der har følelser for sommerhuset, for stedet,« siger Mette Hassinggaard.

Blev grebet af værtskabet

Når de bliver spurgt, om der er noget, der har overrasket de to værter, er det det samme svar, der går igen hos begge to:

»Jeg havde ikke forventet, at jeg ville synes, at det var hyggeligt. Jeg synes virkelig, at det er hyggeligt at gøre noget ekstra for gæsterne, før de kommer. Det havde jeg ikke set for mig. Men det synes jeg faktisk, at det er. Så det har overrasket mig, at jeg på en eller anden måde har kunnet blive grebet af det,« fortæller Mette Hassinggaard, og Pernille Sørensen fortsætter:

Vil du opleve dette sommerhus? Book det her.

»Ja, det er lidt det samme her. Jeg nyder virkelig at gå derhen og gøre klar til, at de kommer. Virkelig. Gå og pusle og tænke, at nu skal jeg blive færdig, for klokken er snart to, så nu kommer de nok«.

Mette og Pernilles top 20 tjekliste

»Jeg kalder mig selv for ‘oldfruen’, også er min mand viceværten. På den måde har vi et godt samarbejde. Jeg går rundt med mit falkeblik og ser, om der er noget, der skal ordnes. Edderkopper bliver støvsuget ned, jeg ser mig rundt, om der er fluer nogle steder, vasker gulvet og gør selvfølgelig rent overalt. Også sætter jeg altid en ny dorulle i. Også slutter jeg altid med at plukke et par blomster fra haven og sætter ind. Næsten uanset om det er vinter eller sommer, kan jeg finde et eller andet grønt fra haven og sætte i en vase. Det gør en kæmpestor forskel, synes jeg. Så det er bare en rutine, jeg har haft,« fortæller Pernille Sørensen.

Og det er nogle gode tips at hente hos de to værter, både når det kommer til det basale, den praktiske service og det, der gør værtskabet til en kunst:

Det praktiske

1. Invester i sengetøj af god kvalitet

Pernille: »Mit vigtigste tip er at lægge virkelig lækkert sengetøj på. Altså, at sørge for, at de sover godt. Gode madrasser, gode dyner, gode puder. Sover gæsterne godt om natten, er de glade. Og hvis sengen ikke har været god, er de ofte i dårligt humør. Og ikke vælg sengetøj af polyester. Det skal være bomuld og bomuldslagner. Night&Day eller Turiform er gode«

2. Rengøring, rengøring, rengøring

Mette: »Jeg tror, at de fleste af os kender følelsen. Der er ikke noget, der er værre end at ankomme et sted, man skal bo og opholde sig, lave mad og sove, også får man følelsen af, at det ikke er rent. Det synes jeg er noget af det allervigtigste, når andre mennesker besøger mit sommerhus«

3. Tjek om der er edderkopper – en støvsuger uden ledning er din bedste ven

4. Fyld op

Mette: »Det er selvfølgelig vigtigt at huske, at skraldespanden er klar, at der er en pose i den, at der er en rulle toiletpapir, og at køkkenrullen og krydderierne er fyldt op«

5. Tjek at der ikke er noget, der er gået i stykker

6. Skaff en nøgleboks

Mette: »Vi har en lille nøgleboks, så når de ankommer, kan de selv finde nøglen og låse sig ind«

7. Vurder kapaciteten i sommerhuset – og arbejdet for dig selv

Pernille: »Jeg havde en sovesofa, jeg skulle slå ud, når der kom børn på besøg. Men jeg blev lidt træt af, at jeg hele tiden skulle slå den ud og lægge den sammen, og det gav meget kommunikation mellem gæsterne og mig, så nu tager jeg bare imod to voksne. Nu går alt meget nemmere, så på den måde har jeg lært meget«

Mette: »Vi startede også med at åbne vores sommerhus for fem gæster og har sat det ned til fire, fordi vi kunne mærke, at der ikke helt var kapacitet til det i sommerhuset«

8. Gør plads til dine gæster

Pernille: »Pas på med at fylde for mange ting ét sted. For man skal også tænke på, at gæsterne kommer med alle deres ting, så der skal være plads til dem. Så hellere indret jer enkelt, sådan at der også er plads til gæsternes toiletsager på badeværelset, for hvis det skal stå på gulvet, er det meget irriterende. Så en lille hylde eller andet med plads til toiletsagerne. Det er virkelig dejligt. Det er også nemmere at gøre rent, når der ikke er så mange ting«

9. Læg et sengetæppe over bare madrasser

Mette: »Der er ikke sengetøj med i vores sommerhus, så jeg dækker alt til med et pænt sengetæppe og nogle puder, for det er ikke så hyggeligt at se på en dyne uden dynebetræk, der bare ligger der«

10. Forestil dig, at du ankommer som gæst

Mette: »Man bør prøve at forestille sig, at man kommer til sommerhuset som gæst. Hvad sker der, når man åbner døren ind til sommerhuset? Hvad bliver man mødt af? Lege gæst i sit eget sommerhus«

11. Ure, der tikker højt, er no go – ellers tages de måske ned af gæsterne

12. Hav stikkontakt eller forlængerledning ved sengene

Pernille: »Der må være en stikkontakt eller forlængerledning ved folks natborde, sådan at de kan lade deres mobiler op. Ellers gør de nogle latterlige ting for at kunne få strøm til deres opladere«

13. Tag stilling til, om der er lov med dyr i sommerhuset, eller om det skal være allergivenligt

Det personlige

14. Skab god kommunikation – godt forarbejde giver glade gæster

Pernille: »Jeg skriver meget med mine gæster, før de kommer – hvis jeg har mulighed for at tage imod dem, eller hvis jeg ikke er hjemme, hvor nøglen er. Og når de kommer, går jeg derhen og hilser på dem og siger hej og viser dem lidt rundt, hvordan tingene fungerer her. Også siger jeg bare til dem, at de bare kan sende besked eller ringe til mig, hvis der er noget, de undrer sig over, sådan at de føler sig trygge«

Mette: »Vi har haft nogle gæster her på det seneste, hvor der var så mange uheldige ting, der skete, mens de var her. Det var et køleskab, der gik i stykker. Det var en ovn, der gik i stykker. Vi havde superfin kommunikation, og vi var nede der for at få ordnet ting, og de ventede på, at hun afrimede et køleskab for at se, om hun ikke kunne få det til at fungere. Det er de mennesker, der også gør det lille ekstra for at sikre, at de får en god oplevelse. De kunne lige så godt blive enormt skuffede og sure over, at tingene ikke fungerede«

15. Vær sikker på, at de ved, hvor de skal

Mette: »Vær helt sikker på, at de er trygge ved, at de ved, hvordan de skal finde sommerhuset«

16. Læg et velkomstbrev

Mette: »Det, vi ikke har kommunikeret om på forhånd, det lægger vi i sommerhuset som et lille brev. Hvor finder de skraldespandene, hvor er den nærmeste butik? Hvor går vi hen for det ene, og hvor går vi hen for det andet? Så alle de praktiske ting. Er varmtvandsbeholderen lille, eller hvad sker der, hvis man tager en for lang bruser? De små tips og tricks om deres sommerhustur. Og med kontaktinformation kan de altid få hjælp, hvis der er noget«

»Også sørger vi også for, at der ligger noget og venter på dem, bortset fra det lille brev, som vi også prøver. Jeg prøver at gøre det personligt. Hver gang der kommer nogen, så ligger der en personlig hilsen, i stedet for at det bare er et standardbrev, der venter på dem. Men så er det måske børn, også er der en lille ting til børnene. Det er en flaske vin, friske blomster. Jeg tror, at de, der kommer ind i sommerhuset, kan mærke, at det er nogen, der har glædet sig til, at de skulle komme – har gjort noget ud af, at de kommer. Det vil jeg selv blive glad for, og det tror jeg også, at andre gør«

17. Lad dine gæster inspirere dig til at blive en bedre og bedre vært

Mette: »Når der kommer spørgsmål, som man ikke har tænkt over, så kan man lægge dem til listen over ting. Nogle spurgte for eksempel, om hvor de skulle gå, fordi vi havde skrevet, at det ikke var godt at færdes ved en mose ved huset. Så lagde vi nogle fine ture og skove til at besøge«

18. Saml erfaringer, når du selv er på ferie

Pernille: »Jeg har selv overnattet i Bed & Breakfasts, hoteller, ferielejligheder og så videre rundt omkring. Den erfaring, jeg har derfra, har jeg selvfølgelig sat pris på, for det giver jeg videre. Også selvfølgelig den erfaring, jeg selv har fået som vært alle de år. Det har bare gjort, at der er nogle ting, der bare skal gøres, for at det virker, og folk føler sig trygge«

Mette: »Jeg har brugt det meste af mit liv på at tage på ferie i sommerhuse, både i Danmark og i udlandet. Også tror jeg, at jeg har samlet sammen alle de ting, som jeg selv har haft behov for, eller har set andre værter og andre steder har delt med mig«

19. Hav en gæstebog liggende

Mette: »Nu har vi jo vores fine Landfolk gæstebog, og man bliver ekstremt glad, når man kommer til sommerhuset, og der venter en hyggelig besked. Man kan tydeligt mærke det, når gæsterne virkelig har haft det hyggeligt, og det vi selv synes er fint ved det lille sted vores. Det synes jeg er utrolig hyggeligt«

20. Indret med intention, og ikke bare ting du har til overs

Pernille: »Jeg synes også, at man skal prøve at ikke gøre de fejl, som jeg har set i mange sommerhuse. At folk bare sætter det, de ikke selv har behov for, i sommerhuset. Også skal der være en slags rød tråd i indretningen, vil jeg sige. At det passer til sommerhusets alder eller omgivelserne. Altså, man skal finde det, der gør sit sted unikt, og fremhæve det. Det tror jeg også er noget af det, gæsterne kan kende, når de kommer, og som er med til at skabe stemningen ved et sted – at man kan se, at der er gjort en indsats. Det tror jeg, at man kan mærke, når man kommer. Og hvis man ikke er så god til det selv, kan man jo få hjælp«