To erfarne værter tipper: Sådan er du en god sommerhusvært

Vil du hellere lytte? Hør afsnittet med Mette Hassinggaard og Pernille Sørensen fra vores podcast Sommerhusliv her eller der, hvor du lytter til podcast.

»Noget af det, som jeg godt kan være lidt udfordret på, det er faktisk at holde det her service, gæstfrihed og værtskab som koncepter adskilt. Hvad er det, der kan hvad? Og hvordan kan de tre spille sammen? Jeg ved også, at det her med værtskab for mange måske også er et nyt begreb. Hvad betyder det overhovedet at være god vært?« spørger vores vært, Cathrine K. Reimann i det seneste afsnit af Landfolks podcast, Sommerhusliv, der handler om værtskab og rollen som sommerhusvært.

Og noget af det, der kan være med til at gøre værtskabsbegrebet lidt tåget er måske, at der er sket en ændring i vores samfund.

De seneste årtier har tanken om værtskab nemlig taget en ny form. I en analyse fra 2011 beskriver Marie Bøttcher Christensen og Mads Daugbjerg fra Aarhus Universitet, hvordan begrebet har ændret sig i takt med, at serviceøkonomien er blevet erstattet af oplevelsesøkonomien. I dag handler det derfor om noget mere personligt frem for det formelle, idet vi i dag også forbinder værtsskabet med den gode oplevelse frem for blot service.

Godt værtskab beskrives derfor i højere grad som noget, man kan bygge ovenpå god service. Det er tanken om, at det basale – som rengøring, rent sengetøj og ting, der virker som de skal – ikke står alene, men opfyldes som det første. Bagefter kan man så som vært »tage det næste skridt mod et autentisk, personligt værtskab,« forklarer de to forfattere.

Analysen, der er lavet hos Aarhus Universitet, definerer derfor ‘værtskab’ som den relation, der er mellem gæst og vært – hvad end relationen er ansigt til ansigt eller handler om det tillidsbånd der skabes, selvom man måske aldrig mødes direkte. Og så tager de skridtet videre og skriver, at gæsters forventninger – »både de, der bliver brudt, og de, der overgås – er afgørende for oplevelsen af et godt værtskab«. Derfor handler et godt værtskab, ifølge de to forfattere af analysen, i høj grad om forventninger.

Det kan måske lyde som en mundfuld, men Landfolks Cathrine K. Reimann understreger, at man ikke behøver at bruge den samme opskrift på værtskab hele vejen igennem. I stedet kan værtskabet fint være noget, der udvikler sig over tid:

»Hvis vi snakker om de her tre forskellige definitioner, service, gæstfrihed og værtskab, så er jeg nok bare en gæstfri person af sind. Jeg kan godt lide at gøre, så folk føler sig velkomne, så det ligger til mig ret naturligt. Og så har det helt klart været serviceelementet, som har fyldt hundrede procent for mig i starten, hvor det drejer sig om, at mit sommerhus skal være rent og der skal være brænde klar til mine gæster. Og det var næsten det, jeg gik allermest op i, i starten. Men lige så snart jeg havde nailet den og fundet ud af, hvordan det skulle være, så kunne jeg begynde stille og roligt at bygge det her værtskab ovenpå. Min go-to er at have lidt melblanding og gær klar til gæster i sommerhuset, så de kan bage boller om morgenen, hvis de har lyst«.

Og det med forventningerne er faktisk også noget af det, de to erfarne værter Mette Hassinggaard og Pernille Sørensen, vi har taget en snak med, lægger vægt på i deres værtskab.

Herunder får du deres bedste tips og tricks til det gode værtskab, både når det handler om det helt praktiske og det mere stemnings- og relationsskabende.

Hav ro i maven, når du deler dit sted første gang – langt de fleste behandler det godt

For Mette Hassinggaard og Pernille Sørensen var det en oplevelse fyldt med spænding, da de skulle dele henholdsvis deres sommerhus og landsted med andre første gang:

»Jeg synes faktisk det var lidt grænseoverskridende, for vi har lagt enormt mange kræfter i at bygge hele det her hus op. Så det er sådan lidt et hjertebarn. Men jeg vil sige, at det var også derfor, jeg var ekstremt glad for at støde på Landfolk, for der kunne jeg med det samme mærke, at det matchede. Det der med, at det var mit sted, jeg lejede ud, det er ikke et udlejningssommerhus som sådan. Det er ikke en stangvare«.

»Så det der med, at det har personlighed, og det er folks eget sted, det betød rigtig meget for mig. Men jeg var ret spændt. Der går jo ekstremt mange historier om, hvordan gæster kan behandle sommerhuse. Det er jo altid de dårlige historier, man hører. Så ja, jeg var da lidt nervøs og spændt på det, men det gik over al forventning, vil jeg sige,« fortæller Mette Hassinggard. Hendes sommerhus ligger naturskønt i Vejle, og hun er en af dem med allerflest bookinger på Landfolks platform.

»Dengang for 10 år siden var det også meget, meget spændende. Ville der overhovedet komme nogen? Men det gjorde der jo. Altså faktisk lige med det samme kom der nogen. Og jeg er så overrasket over, hvor pænt folk efterlader det. Virkelig. Og de efterlader små gaver til os og små sedler. Nu har vi også haft mange stamkunder gennem tidens løb, og nogle har endda inviteret os ud at spise. Og så giver det bare en masse kontakt ud i verden. Vi har tidligere haft folk fra hele verden, der kom, og nu med Landfolk er det især fra Tyskland, vil jeg sige. Og kun positive oplevelser, faktisk,« siger Pernille Sørensen.

»Jeg synes generelt, at man tydeligt kan mærke, når man har haft nogle gæster, at de har behandlet sommerhuset, som om det var deres eget. Og så er det de der ganske få tilfælde, hvor man kommer til sit hus, efter at de har været der og nærmest føler, at de har været ligeglade. Og fordi det netop ikke er deres eget, kan behandle det fuldstændig, som det passer dem. Dem er der heldigvis ganske, ganske få af. Så jeg tror, det der med, at de også kan se, at det er nogens hus. Det er nogens andet hjem. Det er ikke et hus, der kun står for at blive udlejet uge efter uge efter uge. Der er faktisk nogen, der har nogle følelser for det hus, for det sted,« siger Mette Hassinggaard.

Blev grebet af værtskabet

Spurgt, om der er noget der har overrasket de to værter er det de samme svar, der går igen hos dem begge:

»Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle synes, det var hyggeligt. Jeg synes virkelig, det er hyggeligt at gøre noget ud af, at gæsterne kommer. Der havde jeg slet ikke set mig selv. Men det synes jeg faktisk, det er. Så det har overrasket mig, at jeg på den måde kunne blive grebet af det,« fortæller Mette Hassinggaard, og Pernille Sørensen stemmer i:

»Ja, det er lidt det samme her. Jeg nyder virkelig at gå herovre og lave det i stand til, at de kommer. Det gør jeg virkelig. Gå og pusle og tænke, nu skal jeg også blive færdig, for nu er klokken snart to, nu kommer de nok«.

Mette og Pernilles top 10 checkliste

»Jeg kalder mig selv for ‘oldfruen’, og så er min mand viceværten. Så vi har sådan et godt samarbejde. Er der noget galt nogle steder, så kalder jeg jo på viceværten. Og så går jeg rundt med mit falkeblik og ser, om der er noget der skal ordnes. Edderkopper bliver støvsuget ned, jeg kigger rundt, om der er fluer nogen steder, vasker gulvet og selvfølgelig gør rent over det hele. Og så sætter jeg altid en ny rulle toiletpapir i. Og så slutter jeg altid af med at plukke et par blomster ude fra haven og sætte ind. Næsten lige meget om det er vinter, så kan jeg finde et eller andet grønt at komme i en vase. Det gør en kæmpe forskel, synes jeg. Så det er bare en rutine, jeg har haft,« fortæller Pernille Sørensen.

Og der er nogle gode tips at hente hos de to værter til både det basale, praktiske service og det personlige, der gør værtskabet virkelig dejligt: